Velkommen

Om os

Teetimeshoppen yder god service, høj kvalitet og attraktive tilbud. Som bruger har du mulighed for at købe en lang række varer til en god pris leveret hjem til dig privat eller på din arbejdsplads.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer er du meget velkommen til at kontakte os. Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har forslag til produkter, du gerne vil købe her i shoppen. Du kan se kontaktoplysninger nederst på denne side, eller du kan udfylde formularen under kontakt.

ELM

Teetimeshoppen.dk er startet af ELM, som blev stiftet i 1990. Firmaets ide var - og er - at fungere som sponsorformidler indenfor sport og kultur. Inden for sport er det primært golf, som er vores dominerende sportsgren. Vi har i over 10 år samarbejdet med Dansk Golf Union. Siden 1992 har vi repræsenteret Thomas Bjørn. Samarbejdet med Thomas Bjørn har været af afgørende betydning for en del af ELMs udvikling. F.eks. har vi fået indsigt og erfaring på internationalt niveau i en af de sportsgrene, der har oplevet den største økonomiske vækst gennem tiden.

about-usimage

God service, høj kvalitet & attraktive tilbud

På kultursiden har vi siden 1990 repræsenteret Privat Teatret. I 1992 etablerede vi desuden samarbejde med Det Ny Teater. Begge teatre har siden da været klienter hos ELM. Det Ny Teater har i mange år været landets mest succesfulde teater, først og fremmest takket været en række store musicals. Gennem årerne har vi varetaget Det Ny Teaters sponsorsituation og gennem Erhvervsklubben oparbejdet et tæt samarbejde med det danske erhvervsliv, som nok ikke er set på nogen anden kulturinstitution herhjemme.

I forlængelse af vores engagement med sponsorarbejdet indenfor sport og kultur, har vi opbygget en event afdeling, som med omfattende aktiviteter i gennemsnit afvikler en event hver dag året rundt. Vi planlægger og gennemfører bl.a. interne virksomhedsarrangementer og BtB arrangementer ud fra vores kunders opfordringer. Herudover producerer vi selv en række events som sælges til virksomhederne. Vi har også en afdeling, der markedsfører mærkevarer med firmalogo indenfor fritidssektoren.

Bag ELMs mange aktiviteter står et meget veletableret og professionelt team, som tæller mange forskellige personligheder og faggrupper. De har alle det til fælles, at de har flere års erfaring og brænder for det de laver

Læs mere på www.elmgroup.dk