Det danske herrelandshold i golf har skabt historiske resultater under Anders Dahl Christiansens virke som landstræner. Disse resultater er opnået i et tæt samarbejde med DGU’s trænerteam, spillerne samt hjemmetrænerne og i denne DVD videregiver Anders nogle af sine egne idéer, der bl.a. blev brugt i den bedste sæson nogensinde for det danske herrelandshold i golf.
Vi er alle forskellige og har forskellige fysiske forudsætninger for at svinge en golfkølle. Derfor er det ikke muligt at finde to golfspillere i verden, der svinger køllen på præcis samme måde. Ikke engang de bedste spillere i verden svinger køllen ens, bare se på svingene for top 200 i verden, men de forstår at udnytte de fysiske love, som 100 % afgør, hvordan bolden flyver. Via træning af successegmenterne i denne DVD, vil du kunne bibeholde nogle af dit svings unikke karakteristika og sammensat til en helhed, vil de få dig til at udnytte bl.a. tyngdekraften samt centrifugalkraften bedre og derved vil du opnå mere fart og stabilitet i DIT succesfulde golfsving!
Tryk her for at læse anmeldelsen på Teetime.dk
Varighed: 112 min.